Sorgenfri Slotspark strækker sig fra Lyngby Hovedgade og fabriksdammen i syd til Fuglevad og Frilandsmuseet i nord. Her fandt Anker Legaard mange motiver.
Sorgenfri Slotspark kaldes også Sorgenfri Slotshave. Slotsparken er en fredfyldt skovklædt naturhave. Som mange af de øvrige slotshaver blev haven sidst i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet omlagt fra barokhave til et engelsk-romantisk anlæg med slyngede stier og mange små overraskelser, gemt mellem træerne. Slotshavens arkitekt er Laurids de Thurah.
Mølleåen løber igennem Slotsparken og danner to damme, en lille i havens sydlige ende og en stor ved Fuglevad.
Frieboeshvile i Kgs. Lyngby er oprindelig en landliggerejendom, i dag Stadsarkiv for Lyngby-Taarbæk og kulturhistorisk museum. Friboeshvile er et af de få steder i Storkøbenhavn, hvor man kan gå ind fra gaden og se, hvordan københavnske borgere sidst i 1700-tallet indrettede et landsted til sommerophold. Hovedbygningen er indrettet med vægdekorationer og møbler fra omkring 1800. Frieboeshvile blev opført i 1756 af den københavnske apoteker August Gynther som et af de første landsteder langs Kongevejen nær Kongens Lyngby. Beliggenhed Lyngby Hovedgade 2 ved indgangen til Prinsessestien.
Tryk på et billede, og det kommer frem i stort format
Dyk ned i historien om Lyngbymaleren Anker Legaard
Lyngbymaleren.dk er også på Facebook
Lyngbymaleren.dk støtter Facebook-gruppen Kongens Lyngby i fortid og nutid
Rk. 7 Schalls musikhus i Slotsparken