Flytningen gav ikke noget stort afbræk i maleriet, og snart hobede malerierne sig op i butikkens baglokale. Herfra bredte de sig til al ledig plads på væggene i butikken. Og mere til. Snart fyldte de også privaten. Så rykkede nogle af dem ned i en fugtig kælder under butikslejemålet, mens andre måtte tage til takke med et brændeskur ude i fælleshaven.

Enkelte billeder forærede Lyngbymaleren væk til familie og venner. Hvis jeg ikke husker helt forkert, fik rådhuset i Lyngby-Taarbæk også et enkelt maleri.

Ikke til salg

At sælge kunne ikke komme på tale. “Jeg maler for egen fornøjelse. De er ikke til salg,” svarede han lidt studst, når nogen spurgte. Blev de ved med at presse, lod han som om han gav efter og svarede: “Okay, du skal få det for 100.000.” I nutidskroner er det tæt på en million.

En af dem, der pressede længe, var den socialdemokratiske redaktør og folketingsmand Lasse Budtz, selv Lyngby-borger. Da han blev udsat for den med de 100.000 kroner, var han ikke mundlam: “Okay, når det er så stort et beløb, skal jeg lige spare lidt mere op. Men jeg kommer igen.”

Når et billede først var malet, var det ham ret ligegyldigt. Det var processen, det handlede om. Derfor blev billederne ikke signeret og heller ikke dateret. Størstedelen af produktionen endte i kældre, hvor fugt og skimmel gjorde det af med billederne eller ramponerede dem alvorligt.

Lyngbymaleren de sidste år

I sidste halvdel af 1990’erne holdt Anker Legaard op med at male. Han blev mere og mere indesluttet, fik stadig sværere ved at passe sin butik, og en dag fandt sønnerne, Kim og Carsten, ham siddende i baglokalet, tavs og indesluttet og tilsyneladende ikke klar over hvem og hvor han var. Han blev lægeundersøgt og fik diagnosen demens.

Ved denne lejlighed indsamlede jeg det der var tilbage af malerisamlingen og lagde billederne i magasin med et løfte til mig selv om, at de skulle fotograferes og udstilles på nettet.

Butikken blev afhændet, og Anker Legaard fik tilkendt en lejlighed i de beskyttede ældreboliger på 

Carlshøjvej. Her livede han kendelig op og begyndte sågar at male igen. Samtidig genoptog han en gammel lidenskab med at vandre på langtur kun iført hverdagstøj og træsko. Somme tider kom han så langt omkring, at han ikke kunne finde hjem igen. I de tilfælde mødte han altid en hjælpsom person eller en politipatrulje.

22 kilometer i træsko

I en alder af 85 vandrede han i et stræk en sen eftermiddagstime de 22 kilometer fra Hillerød til Kongens Lyngby. Han ringede lige omkring midnat og fortalte hæs, træt og pavestolt, at nu var han nået frem. Det skal lige indskydes, at turen blev tilbagelagt i de evindelige træsko.

I 2007 døde Anker Legaard 87 år gammel. Han ligger begravet på Lundtofte Kirkegård ikke langt fra Gardinfabrikkens arbejderboliger på Lundtoftevej, hvor han boede det meste af sit liv.

Hillerød, den 19. oktober 2015

Carsten Legaard

Kendte du Lyngbymaleren Anker Legaard, og har du et personligt minde, eller et fotografi, som du gerne vil dele med os andre, så send en email, tak.