Lyngby Kirke. Lyngbymaleren Anker Legaard passerede dagligt den mere end 800 år gamle kæmpe på sin vej fra hjemmet ved Lyngby Stadion til forretningen i Lyngby Hovedgade. Og naturligvis var kirken et af hans yndlingsmotiver.
Lyngby Kirke er en godt 800 år gammel rødtegls kirke. Den knejser på en bakketop befæstet med kampestensvægge. Der findes flere kirker med dette navn rundt om i landet, blandt andet i Løkken i Nordjylland. Derfor kaldes kirken somme tider også Kongens Lyngby Kirke.
Kirken var og er dragende, og Anker Legaard malede den mange gange, fra alle tænkelige vinkler, på alle årstider. Han har sågar præsteret at stå i snevejr en højhellig juleaften og male den oplyste kirke på baggrund af en buldermørk decemberhimmel. For blot at komme for sent hjem til julemiddagen. Så er man vist vild med at male!
Tryk på et billede, og det kommer frem i stort format
Dyk ned i historien om Lyngbymaleren Anker Legaard
Lyngbymaleren.dk er også på Facebook
Lyngbymaleren.dk støtter Facebook-gruppen Kongens Lyngby i fortid og nutid
0 comments